Ortofoto. Eksempel fra Sydfyn på anvendelse af ortofoto i forbindelse med tildeling af arealtilskud fra EU. Hvert sammenhængende jordstykke har et såkaldt bloknummer, der refererer til markstørrelsen og bruges af EU-direktoratet til administrativ kontrol. Lodsejeren oplyser EU-direktoratet om, hvilke afgrøder der står på marken og størrelsen af hans andel af jordstykket. På fotografiet fra 1999 ses Stenstrup øverst th.

.

Ortofoto, flyfoto, hvis geometriske forvanskninger, der kommer fra en hældet optageakse og fra terrænets højdeforskelle, er helt eller delvis fjernet, således at fotografiet kan anvendes som et kort. Billederne sættes sammen, tekstes og skæres ud i kortblade eller leveres på digital form.

Ortofotos fremstilles i dag på computer. Der findes ortofotokort i farver over hele Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig