Kote, tal, der angiver et punkts højde over et givet udgangsniveau. Dette er i Danmark oftest Dansk Normal Nul (DNN). På kort, der indeholder højdeinformation, angiver den (afrundede) kote højden over nulniveauet for et udvalgt punkt eller en niveaukurve.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kote kommer af middellatin quota, forkortelse af latin quota pars 'hvor stor en del'.

Oplysninger om den præcise beliggenhed af afmærkede kotepunkter og deres koter findes hos Geodatastyrelsen.

Kommentarer (2)

skrev Søren Nyegaard

Jeg slog også ordet "kote" op i wikipedia. Deres artikel giver indtryk af, at lex.dk artiklen om kote trænger til opdatering. Wikipedia skriver:
"En kote er højden for et bestemt terrænpunkt. I Danmark regnet fra Dansk Vertikal Reference 1990 (DVR90) der erstatter det hidtigt anvendte Dansk Normal Nul (DNN)."

svarede Thomas Bille

Tak for oplysningen. Det er korrekt, at artiklen trænger til en opdatering. Vi retter snarest.

M.v.h.
Thomas Bille/lex.dk

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig