Horisontalvinkel, vinklen mellem to normalplaner, dvs. planen vinkelret på jordoverfladen. Måling af horisontalvinkler er sammen med afstandsmåling fundamental i landmåling. Målingen foretages med en teodolit, der umiddelbart måler horisontalretninger; forskellen mellem to sådanne retninger udgør netop en horisontalvinkel.