Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

triangulation

Oprindelig forfatter KBorr Seneste forfatter Redaktionen

triangulation, geodætisk metode til bestemmelse af den indbyrdes beliggenhed af trigonometriske stationer. Der benyttes udelukkende vinkelmåling med teodolit. Af praktiske grunde etableres triangulationsnettets (eller fundamentalnettets) punkter altid på højtliggende steder i terrænet.

De europæiske lande etablerede i 1800-t. til videnskabelige formål et geodætisk fundamentalnet hovedsagelig bestående af trekanter. Skalaen i nettet blev bestemt ved at måle længden af flere korte baser. Gennem specielle basisforstørrelsesnet blev denne længdeinformation overført til trekantsiderne, hvis største længde dikteres af jordkrumningen; de er ofte 20-150 km lange. Nettets orientering bestemtes ved astronomiske observationer. Fundamentalnettets primære formål var at bestemme længden af 1° bredde, hvorfor navnet gradmåling opstod. Sekundært udnyttedes nettets punkter til at give information om koordinater til praktiske landmålingsformål. Hertil var de nævnte sidelængder dog alt for store, hvorfor nettet måtte fortættes, så afstanden mellem nabopunkter højst blev 2 km. Dette er netop afstanden i det hovedpunktsnet, der er etableret og i slutningen af 1990'erne genberegnet i Danmark. Man kan også bestemme et hovedpunktsnet ved udelukkende at måle trekantsidernes længde, trilateration.

I dag er målemetoden erstattet af satellitbaseret positionsbestemmelse, der benytter GPS. Herved får triangulationspunkterne en global nøjagtighed på få centimeter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kai Borre: triangulation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174120