Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

søopmåling

Oprindelig forfatter EBuch Seneste forfatter Redaktionen

søopmåling, bestemmelse af dybden til bunden af havet med det formål at udarbejde søkort. Søopmåling, der bestemmer samhørende værdier af havdybde og position, er en af de ældste discipliner inden for havundersøgelse, idet udforskningen af havene fra oldtiden til 1800-t. primært bestod i at kortlægge kystlinjerne samt bestemme dybderne på de anvendte sejlruter. Inden opfindelsen af ekkoloddet blev dybden bestemt vha. en line med et tungt blylod i enden (lodskud). Denne metode var kun egnet til bestemmelse af dybder på mindre end 200 m, hvorfor oceanernes dybde forblev ukendte helt frem til 1800-t., da James Clark Ross i 1840 foretog den første relativt pålidelige dybdemåling på det åbne ocean.

Ekkoloddet (se dybdemåler) blev i en nogenlunde brugbar form konstrueret i 1919 og taget i anvendelse til søopmåling i løbet af 1920'erne. Bestemmelse af opmålingsskibets position foregik indtil lige efter 2. Verdenskrig ved brug af sekstant eller ved pejling til velkendte pejlemærker på land, hvorefter radionavigationsmetoder blev tilgængelige. Hermed blev nøjagtigheden på positionsbestemmelsen væsentlig forbedret.

I dag anvendes en avanceret version af ekkoloddet, et såkaldt flerstråleekkolod, der udsender lydsignaler i flere forskellige retninger op til 60° i forhold til det lodrette plan. Herved foretages en fuldstændig opmåling af havbunden i et bælte, hvis bredde er 3,4 gange dybden. Til kortlægning af specielle strukturer på havbunden, fx vrag, anvendes sidescan-sonar, et akustisk instrument med høj opløsningsevne, der registrerer små detaljer på havbunden. Desuden anvendes det satellitbaserede navigationssystem GPS (Global Positioning System).

Annonce

På søkort angives havdybden i forhold til et internationalt vedtaget referencesystem, middel springtidslavvande, som i gennemsnit er det niveau, havoverfladen vil befinde sig i ved springtidslavvande. Da havoverfladen imidlertid sjældent befinder sig i dette niveau, når der gennemføres opmåling, skal alle data korrigeres for tidevandshøjden, dvs. den vertikale afstand fra søkortets referenceniveau til havoverfladens aktuelle position. Det er derfor vigtigt i forbindelse med gennemførelse af opmåling samtidig at foretage registreringer af vandstanden.

Søopmåling foretages traditionelt af de enkelte landes marine, som herved har mulighed for at hemmeligholde data, der måtte have militær betydning. Søopmåling i de danske, færøske og grønlandske farvande varetages siden oktober 2011 af Miljøministeriet, som til gennemførelse af opgaven får stillet materiel og personale til rådighed af Søværnet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Buch: søopmåling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169000