Topografisk kort. Udsnit af målebordsblad Danmark 1:20.000 M 3420 Reersø. Målt ved bordmåling i 1893, rettet ved rekognoscering i terrænet 1909 og trykt i tre farver 1911.

.

Topografisk kort. Udsnit af 4 cm-kort Danmark 1:25.000 1413 III NØ Reersø. Fotogrammetrisk udtegnet på grundlag af flyvefotografering 1971, kompletteret af en topograf, der har været i terrænet i 1972, og trykt i fire farver i 1974.

.

Topografisk kort. Del af Kort25 Danmark 1:25.000. Kortet genereres hvert år digitalt på grundlag af GeoDanmark-data, der produceres ud fra digitale optagelser med en opløsning på 10-20 cm.

.

Et topografisk kort er et landkort, der gengiver, hvad der findes på jordens overflade. Det kort er oftest i målforhold mellem 1:10.000 og 1:250.000 afhængig af, hvilket landskab der gengives på kortet. Elementer på topografiske kort er højdegengivelse, gengivelse af naturtyper som skov, eng, hede, vandløb og søer samt menneskeskabte objekter som veje, jernbaner og bygninger. På topografiske kort medtages stednavne og eventuelt fællesnavne, der beskriver bygninger og arealers anvendelse.

Højdeforhold gengives normalt ved højdekurver og koter. Skove, enge, heder, parker, haver, søer og vandløb gengives ved forskellige farver eller signaturer. Der benyttes mange forskellige signaturer på topografiske kort.

Topografiske kort viser ikke ejendomsforhold som matrikelkort, der er juridiske dokumenter. Topografiske kort indeholder ikke navigationsinformationer, som man finder i søkort. Topografiske kort understøtter bl.a. militære og beredskabsmæssige opgaver, anvendes ved projekteringer af veje og jernbaner og til mange typer registreringer i offentlig og privat regi. Topografiske kort benyttes også ved mange fritidsaktiviteter.

Topografiske kort over Danmark

I 1757 påtog Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab sig at fremstille kort over Danmark i 1:120.000 på grundlag af triangulation, basismåling og astronomisk stedsbestemmelse. Detailmålingen udførtes som målebordsmåling i 1:20.000. Opmålingen, rentegningen og graveringen af kortene på kobberplader for trykning blev en opgave, der strakte sig over 90 år. Napoleonskrigene omkring år 1800 bevirkede, at den danske hær fik øjnene op for, at man måtte have pålidelige topografiske kort for at kunne forsvare landet. I 1808 oprettedes Generalstaben og under den Generalkvartermesterstaben, der skulle fremskaffe topografiske og statistiske oplysninger til hæren. Hæren ønskede kort med bedre højdegengivelse og flere detaljer, end man fandt på Videnskabernes Selskabs kort i 1:120.000. Man gik i gang med en mere detaljeret målebordsmåling for udgivelse af kort i 1:60.000 eller 1:80.000. I 1842 oprettes Generalstabens Topografiske Afdeling, der overtog al topografisk kortlægning fra Generalkvartermesterstaben og Videnskabernes Selskab. I 1845 påbegyndte man udgivelsen af kobberstukne kort i 1:80.000, i 1870 af kobberstukne atlasblade i 1:40.000 og i 1866 af målebordsblade i 1:20.000. Fra 1891 blev der udgivet generalstabskort i 1:100.000.

I 1928 oprettes Geodætisk Institut ved en sammenlægning af Generalstabens Topografiske Afdeling og Den Danske Gradmåling, der stod for den primære trigonometriske opmåling og hovednivellementet. Der arbejdedes i instituttets første år med nymåling i Sønderjylland og med ajourføring af målebordsblade i en cyklus på 30-40 år. Som følge af Danmarks indtræden i NATO i 1949 ændredes kortseriernes skala til NATO-standarderne 1:25.000 (4 cm-kort), 1:50.000 (2 cm-kort), og kortet i 1:100.000 skiftede navn til 1 cm-kort. På 4 cm-kortet svarer 4 cm på kortet til 1 km i terrænet. 4 cm-kortserien påbegyndtes i 1953 og blev landsdækkende i 1978.

I 1966 gik man i gang med en fotogrammetrisk opmåling i 1:10.000 af Danmark. Opmålingen resulterede i kortmanuskripter, der kompletteredes i terrænet af Geodætisk Instituts topografer. I 1989 blev Geodætisk Institut, Matrikeldirektoratet og Søkortarkivet samlet til Kort & Matrikelstyrelsen. Målet var at samle al statslig kortlægning og fælles udnyttelse af digital teknik ved kortproduktion. Den analoge udtegning af kortmanuskripter indstilledes i 1989. Man fortsatte med ajourføring af kortserierne ved digital teknik. I 2002 besluttedes det at indstille trykningen af topografiske kort til konsumentmarkedet.

I 1989 indledte Kort & Matrikelstyrelsen et samarbejde med landets største ledningsejere om et digitalt grundkort T0 (T-nul) for såvel tekniske som topografiske kort. Det resulterede i 1994 i et samarbejde med en række kommuner om et fælles digitalt grundkort TOP10DK produceret ved digital fotogrammetrisk opmåling. I 2007 stiftede en række kommuner og Kort & Matrikelstyrelsen en organisation, der er et samarbejde om en fælles digital kortlægning i 1:10.000. Samarbejdet hedder i dag GeoDanmark og omfatter nu samtlige danske kommuner. Kortdata ajourføres ud fra årlige landsdækkende fotoflyvninger. Ajourføring af kortdata i de enkelte kommuner sker i en cyklus på 1-3 år.

Siden 2003 produceres der årligt et digitalt rasterkort, Kort25, på grundlag af nyeste data. Kort50 i 1:50.000 og Kort100 i 1:100.000 fremstilles ca. hvert fjerde år. I 2009 produceredes den første digitale højdemodel på grundlag af laserskanninger fra fly. Ud fra højdemodellen genereres højdekurver og koter til de topografiske kort.

1. januar 2013 skiftede Kort & Matrikelstyrelsen navn til Geodatastyrelsen. Samtidig blev topografiske data stillet frit til rådighed, så alle via www.kortforsyningen.dk kan hente historiske og aktuelle topografiske kort. 1. januar 2016 udskiltes Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering fra Geodatastyrelsen. Den nye styrelse har bl.a. ansvaret for den topografiske kortlægning af Danmark, Færøerne og Grønland.

Kortforsyningens hjemmeside

Topografiske kort over Færøerne

I sommeren 1895 indledte Generalstabens Topografiske Afdeling arbejdet på Færøerne med at etablere et triangulationsnet. Detailmålingen skete ved målebordsmåling i 1:20.000 i sommermånederne 1895-1899. Opmålingen resulterede i 75 kortblade i 1:20.000, der alle blev trykt i farver i 1901. Kort over Færøerne i 1:100.000 blev udgivet første gang i 1916.

I 1938 rekognosceredes på Færøerne for ajourføring af kortene i 1:20.000. Kortene rentegnedes i et ændret kortbladsformat, så det var 53 kortblade, der dækkede øerne. Udgivelsen skete i årene 1941-1943.

På grundlag af flyfotos optaget 1982-1984 udtegnedes kortmanuskripter i 1:10.000, som blev gennemgået i terrænet 1983-1995. Resultatet blev 37 kortblade i 1:20.000 trykt i perioden 1988-1997.

I 2015 indledtes et samarbejde med myndighederne på Færøerne om udvikling af et nyt topografisk kort over øerne. Kortet baseres på satellitoptagelser og en digital terrænmodel.

Topografiske kort over Grønland

Den topografiske kortlægning af Grønland er præget af, at Grønland dækker et meget stort areal, og at det på grund af naturforholdene er vanskeligt at komme rundt i landet og foretage positionsbestemmelser og opmålinger. Der er taget mange initiativer til kortlægning og påbegyndt flere kortserier, der aldrig er blevet afsluttet. Geologen Lauge Koch foretog i årene 1916, 1917, 1921, 1922 og 1923 ekspeditioner i det nordligste Grønland fra Kap York til Danmark Fjord for at indsamle oplysninger om geologi og kortlægge området. Kochs rejser og opmålinger resulterede i en serie på 18 kort i 1:300.000. Kortene blev trykt og udgivet af Geodætisk Institut i 1932.

Ved Geodætisk Instituts oprettelse i 1928 var en af de store opgaver at komme i gang med en topografisk kortlægning af Grønland. Triangulationsarbejdet var indledt i 1927 af Den Danske Gradmåling og Generalstabens Topografiske Afdeling. I 1931 gik man i gang med bordmåling i 1:250.000 i området ved øen Disko. 1931-1934 samt 1937 måltes der i Vestgrønland fra 67°30’ N til 73° N et areal på 20.575 km2. I Østgrønland var man samtidig i gang. Her tog man i 1932 fly i brug ved kortlægningen. Kortlægningen intensiveredes i forbindelse med Norges krav på Nordøstgrønland. I 1937 og 1938 blev der fotofløjet i det sydlige Grønland. Under 2. Verdenskrig tegnedes kort over Grønland på grundlag af flyfotos.

I 1947 blev flyfotograferingen på Grønland genoptaget samtidig med særlige ekspeditioner, der lokalt indsamlede stednavne og andre informationer til kortserien Grønland 1:250.000. I 1969 ophørte produktionen af kortserien. Serien dækker det isfrie areal fra 78°N i vest til 76° N i øst med undtagelse af Blosseville Kyst i Østgrønland. 1949-1956 udarbejdedes kort over tre områder i Grønland i 1:50.000 på grundlag af kortserien i 1:250.000. I 1977 påbegyndtes kortlægning af Nordgrønland. To nye metoder blev taget i brug. Fikspunkterne blev bestemt med Transit (datidens GNSS), mens flyfoto blev taget med supervidvinkelkamera i 14 km højde, hvilket giver billeder i målestoksforhold 1:150.000. Kortene fremstilles som ortofotosmed topografiske informationer som koter, højdekurver og signaturer for forskellige objekter. Af seriens planlagte 99 kort er der trykt 44 (2016). Arbejdet med flyfotografering i 1:150.000 blev i løbet af få år udstrakt til hele Grønland. Seriens knap 4000 billeder har bl.a. været anvendt af GEUS til at fremstille topografiske kort i målestoksforhold 1:250.000 over Nordgrønland.

I 2015 stilledes der fondsmidler til rådighed for et pilotprojekt, der skal udvikle og afprøve metoder til at gennemføre en ny kortlægning af Grønland. I fire udvalgte områder svarende til et areal på 80.000 km2skal der indsamles informationer og gennemføres en topografisk kortlægning svarende til en målestok omkring 1:50.000. Datagrundlaget er baseret på satellitoptagelser. Pilotprojektet etablerede den nødvendige viden til at tilrettelægge en nykortlægningen. Fra 2018 til 2022 blev hele Grønland for første gang kortlagt i samme projekt på en ensartet måde. Resultaterne blev gjort tilgængelige på SDFI’s dataforsyningen.dk.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig