En signaturforklaring er en oversigt over betydningen af de symboler, der anvendes i en grafisk fremstilling af et emne; især om signaturer på landkort.

Faktaboks

Etymologi
Ordet signatur kommer af middellatin signatura, afledning af latin signatus, perf.part. af signare 'sætte mærke på, afmærke'.
Også kendt som

legende

På detaljerede landkort (fx de danske 4-cm-kort) er de fleste landskabselementer vist i rette målestok (skove, moser, enge), mens samfundsfunktioner ofte vises med symboler i overstørrelse (veje, elledninger, møller). Signaturerne er udviklet gennem flere generationers korttegning og benytter sig af en letfattelig og oftest konservativ grafik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig