Kortprojektioner. Azimutalprojektioner findes i flere udformninger med forskellige egenskaber. Øverst tv. en projektion konstrueret med samme afstand langs breddegraderne. Øverst th. en central (eller gnomisk) projektion, hvor Jordens centrum er udgangspunkt for projektionen. Ved denne projektion afbildes storcirkler som rette linjer, hvilket gør kortet velegnet som søkort. Ved en ortografisk projektion, nederst tv., projiceres med parallelle linjer svarende til et udgangspunkt, der ligger uendelig fjernt. Kortene får en klodeagtig udformning. Nederst th. en stereografisk projektion, hvor udgangspunktet ligger på jordoverfladen modsat den del, der skal afbildes. Projektionen er vinkeltro. Stjernekort fremstilles som regel som stereografiske projektioner af himmelkuglen med afbildningsplanet gennem himlens nordpol.

.

Kortprojektioner. De tre hovedtyper.

.

Kortprojektioner, metoder til fremstilling af kort over først og fremmest dele af Jorden, fx landkort og søkort.

Den simple matematiske figur, som bedst tilnærmer klodens krumme overflade, er omdrejningsellipsoiden. Forud for en afbildning på en plan må punkter på jordoverfladen derfor afbildes på en ellipsoide eller en kugle. En afbildning vil generelt være defineret ved, at et punkt på jordoverfladen overføres til et punkt på planen efter en bestemt matematisk formel. En ellipsoide kan ikke udfoldes i planen, uden at der opstår fejl; derfor er det nødvendigt at projicere overfladen over på en figur, som derefter bredes ud. De derved opståede fejl vokser, jo større del af jordoverfladen der skal afbildes. I visse tilfælde kan overførslen dog ske ved direkte strålegang fra et punkt på jordoverfladen til afbildningsplanen.

Der skelnes mellem afstandstro, vinkeltro og arealtro projektion. Ingen afbildning kan gengive alle tre mål på én gang; nogle kan gengive to, andre kun det ene. Vælger man en projektion, der hverken er vinkel-, afstands- eller arealtro, kan man få en projektion, der opfylder alle tre med en vis tilnærmelse.

Kortprojektioner inddeles i tre hovedgrupper: azimutalprojektioner (plane projektioner), cylinderprojektioner og koniske projektioner (kegleprojektioner).

Afhængigt af projektionsplanens, -cylinderens eller -keglens placering i forhold til jordkloden tales om en normal projektion, hvis berøringspunkterne ligger på ækvator, en transversal projektion, hvis berøringspunktet eller -punkterne ligger på en meridian (længdegrad), og en skrå projektion, hvis punktet eller punkterne ligger mellem disse. De plane projektioner er direkte projektioner af jordoverfladen på en afbildningsplan til forskel fra cylinder- og kegleprojektioner, hvor cylinderen eller keglen efterfølgende må foldes ud til en plan.

Kortprojektioner findes i forskellige afbildninger. Centralprojektioner afbildes som lysstråler, der har udgangspunkt i Jordens centrum. Ved fx en azimutal centralprojektion afbildes en storcirkelbue (der er den korteste vej mellem to punkter på en kugle) som en ret linje, hvorfor denne projektion tidligere er anvendt til navigation. Ved stereografiske projektioner flyttes udgangspunktet til den side, der ligger modsat den del, der skal afbildes. Azimutale stereografiske projektioner er fx vinkeltro (konforme). Ved ortografiske projektioner har strålerne principielt deres udgangspunkt uendelig langt borte, så de bliver parallelle. I azimutale ortografiske projektioner projiceres vinkelret ind på planen, og jordoverfladen afbildes som en cirkelskive.

Til topografiske kort anvender man ofte den transversale cylinderprojektion, hvor der projiceres på en cylinder, der rører langs en længdegrad (meridian). En speciel udgave er Universal Transversal Mercator-projektion, kendt som UTM-projektion, der inddeler Jorden i 60 zoner, som hver dækker et område på 6° mellem to meridianer. Danmark ligger i zone 32 og 33, Færøerne i zone 29, mens Grønland ligger omkring zone 24. Søkort bliver udgivet i Mercators projektion, der er en vinkeltro cylinderprojektion, der rører Jorden langs ækvator. I Mercators projektion vokser fejlene på afstandene især i polområderne. Polområderne vises ofte som ortografiske azimutalprojektioner.

Flere og flere kort er tilgængelige i digital form, hvilket giver mulighed for at præsentere kortudsnit i forskellige projektioner; man kan så vælge den projektionstype, der passer bedst til formålet.

Se også kartografi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig