geografisk informationssystem

Geografisk informationssystem, geographic information system, GIS, it-system til lagring, analyse og præsentation af stedfæstet, dvs. geografisk koordinatsat, information. Begrebet introduceredes i Canada og USA sidst i 1960'erne i forbindelse med de første datalogisk set primitive integrationer af digitale kort og dertil knyttet databaseinformation. I takt med den computerteknologiske udvikling er funktionaliteten af disse informationssystemer øget tilsvarende. Systemet er i dag et integreret multimedieværktøj, der koordinerer og muliggør analyser af digitale data af vidt forskellig herkomst, fx land- og telemålingsdata, digitaliserede kort, data fra GPS-måling, data fra statistiske undersøgelser, samfundsregistre, output fra modelkørsler og -simuleringer. For at digitale kortdata og andre digitale informationer skal kunne anvendes sammen i et geografisk informationssystem, må nogle grundlæggende forudsætninger være opfyldt. De enkelte elementer, objekter, i det digitale kort må have en indbyrdes sammenhæng og et internt kendskab til hinandens beliggenhed, en såkaldt topologi. Samtlige informationer, der skal anvendes, må have et eller flere fælles elementer (personnummer, adresse, postnummer, koordinat e.l.), som muliggør en indbyrdes kobling eller sammenstilling på tværs af de enkelte datas oprindelse og registrering.

I et samfundsmæssigt perspektiv afhænger nytten af et sådant system netop af samordningen af geografisk relaterede informationer. Via personnummeret, der er en entydig fælles kobling (nøgle), kan fx informationer om det enkelte menneske fra forskellige databaser sammenkøres, og med folkeregisteradressen kan personen relateres til en geografisk position eller koordinat. Derved er det muligt at foretage rumlige analyser af det enkelte individ i forhold til omverdenen. I Danmark indeholder persondataloven regler for lovligheden af sammenkøring af registre.

Faciliteter til dataanalyse varierer meget fra system til system afhængigt af brugerens interesser. Et geografisk informationssystem til offentlig personsagsbehandling vil fx funktionelt set afvige meget fra et til bearbejdning af klimadata til brug for vejrforudsigelser. Adskillige kommercielle geografiske informationssystemer til hvert sit formål er på markedet, og nogle er designet til løsning af bestemte problemstillinger. Den væsentligste forskning på området sker i USA, som bl.a. har et stort marked for videreudvikling af trafikplanlægningssystemer til optimering af kørselsruter for vognmænd, udarbejdelse af evakueringsplaner i tilknytning til naturkatastrofer, konsekvensanalyser af miljøændringer mv. Systemet er ligeledes blevet intensivt udviklet og markedsført til vurdering af potentielle landbrugsarealer i udviklingslande.