Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Videnskabernes Selskabs Kort

Oprindelig forfatter Brod Seneste forfatter Redaktionen

Videnskabernes Selskabs Kort, første landkort over Danmark, der var baseret på rationel landmåling, dvs. sammenhængende triangulation, basismålinger og astronomiske stedbestemmelser. Grundlaget var parallelle hovedlinjer, hvorfra alle nødvendige objekter skulle indmåles.

Arbejdet påbegyndtes af Peter Kofoed (d. 1760) i 1757 ved kongelig reskript. Thomas Bugge overtog det 1768-1815, og opgaven blev afsluttet af H.C. Schumacher i 1841. Der udkom i alt 25 kortblade, heraf 17 i målestoksforholdet 1:120.000. Kortene er udtryk for en administrativ præstation, men specielt i den sidste del af projektet led kortkvaliteten under manglende udvikling af principper og metoder.

Se også landkort.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Brodersen: Videnskabernes Selskabs Kort i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179910