• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

verdensdel

Oprindelig forfatter EiCh Seneste forfatter Redaktionen

verdensdel, en af de store regioner, som verdens landområder inddeles i. En verdensdel omfatter et kontinent eller del heraf med såvel nært- som fjerntliggende øer og er derfor ikke et fysisk eller geologisk begreb. Inddelingen har heller intet politisk indhold, men er en praktisk og dagligdags realitet; den benyttes af FN sideløbende med andre grupperinger af verdens stater.

Oldtidens og middelalderens geografi regnede med tre verdensdele; nu tælles almindeligvis syv: Europa, Asien og Afrika (den gamle verden); Nord- og Sydamerika (den nye verden); Oceanien og Antarktis.

Adskillelsen af Europa og Asien savner både fysisk og kulturel begrundelse, og de to verdensdele samles undertiden i begrebet Eurasien. Endvidere adskilles Asien kun fra Afrika, og Sydamerika kun fra Nordamerika af gravede render (Suez- og Panamakanalen).

Annonce

Et stort antal øer i et lavvandet havområde knytter Australien til Asien, som igen blot adskilles fra Nordamerika af det smalle og grunde Beringsstræde. Kun det ubeboede og klimatisk afvigende Antarktis ligger noget fjernere fra de øvrige verdensdele.

Hovedparten af verdens landmasser hænger altså sammen, omtrent som Verdenshavet gør det. Geografer har siden de store opdagelsesrejser søgt at udtænke lovmæssigheder for verdensdelenes placering og form; disse bestræbelser fik en helt ny drejning efter fremkomsten af teorien om pladetektonik.

Se også kontinent.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen: verdensdel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=482953