socialgeografi

Socialgeografi, fag med elementer fra geografi og sociologi, som omfatter studiet af de sociale forholds rumlige aspekter. Oprindelig var socialgeografien præget af Chicagoskolen; fra ca. 1970 ændredes fokus fra beskrivelse af sociale mønstre til forsøg på forklaring af den ulige fordeling af samfundets resurser.

Det var især marxistisk inspirerede analyser af kapitalismens processer og deres rumlige udtryk i storbyerne. Samtidig lå hovedvægten på en begrebsmæssig udvikling i bevidst afstandtagen til de tidligere årtiers kvantitative geografi (se Torsten Hägerstrand).

Fra 1980 fik begreber som segregation, marginalisering og social polarisering i de vestlige storbyer en central rolle, ikke mindst på grund af de iøjnefaldende og voksende sociale forskelle, der kom til udtryk i processer som gentrificering (omskabelse af nedslidte kvarterer til højstatusboligområder) og ghettoisering.

Mere overordnet skete der en teoretisering af rummet som socialt fænomen, dvs. dets dannelse og betydning i relation til sociale forhold. Socialgeografien har her haft en central rolle i det videnskabsteoretiske opgør med strukturalismen.

Fra 1990'erne har den sociale ulighed fortsat været under debat, tit koblet til diskussioner om globalisering, økonomisk omstrukturering og social polarisering. En anden linje i faget udgøres af en humanistisk og kulturel tilgang, hvor navnlig etnicitet og køn udgør de afgørende temaer.