Lokaliseringsteori, teorier og modeller om virksomheders geografiske placering, om samfundets rumlige mønstre og om baggrunden for konkrete lokaliseringer. Traditionelt har lokaliseringsteori helt overvejende beskæftiget sig med industri (se industrilokalisering), men i de højtudviklede ilande beskæftiger lokaliseringsteori sig i stigende grad med placering af serviceerhverv og mere generelt med spørgsmål om vækstpoler og, modsat, udkantsområder. Ofte behandles konkrete spørgsmål af typen: Hvad er baggrunden for den store økonomiske vækst i X-regionen? Hvad kan vi gøre for at trække arbejdspladser til Y-købing Kommune?

Lokaliseringsteorier er sjældent langtidsholdbare. Blandt andet har udviklingen i transportsektoren betydet, at den store vægt, som faktoren afstand tidligere bar, nu betyder langt mindre. Blandt de faktorer, der indgår i aktuelle lokaliseringsteorier, kan nævnes: agglomerationsfordele (samspil mellem nærtliggende og beslægtede virksomheder), veludbygget infrastruktur, udbud af privat og offentlig service samt miljø- og skatteforhold.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig