Historisk geografi, geografiske studier af et fortidigt tema eller med en klar historisk dimension; begrebet benyttes også om geografiske studier, som benytter sig af historisk metode.

Vigtige dele af Danmarks topografiske beskrivelse er blevet til gennem historisk-geografiske studier; det gælder især bebyggelses- og landbrugsgeografien og i begge de nævnte betydninger af begrebet.

Historisk geografi spiller også en rolle i regionalgeografiske beskrivelser og i politisk og anden samfundsgeografi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig