Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Orienten

Oprindelig forfatter EiCh Seneste forfatter Redaktionen

Orienten, området mod øst. Begrebet blev benyttet i oldtidens Middelhavskulturer og har siden været det subjektive (set fra Europa) og noget upræcise navn for Asiens sydlige halvdel fra Levanten til Japan eller dele heraf og evt. også omfattende Nordafrika.

Ordet Orienten kommer af latin oriens 'den opgående sol, øst', genitiv orientis, afledt af oriri 'stå op, rejse sig'.

Nu bruges begrebet ikke om en geografisk region, men kun i afledede former som orientalsk, orientaler, orientalist.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen: Orienten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=482894