Niels Nielsen, Nilaus, 1893-1981, dansk geograf, professor i geografi ved Københavns Universitet 1939-64. Han opbyggede en stærk tradition for eksakte feltstudier i faget. Særlig kendt blev han for sine ekspeditioner til Island 1924-26 og for undersøgelser i Vadehavet med basis i Skallinglaboratoriet, som han oprettede 1930. Disputatsen (1924) omhandlede jernproduktionen i Jylland. Han var den ledende kraft i udbygningen af Geografisk Institut, i fagets modernisering og i dets formidling med bl.a. Atlas over Danmark og som redaktør af Trap: Danmark (5. udg.). Han nød betydelig faglig anseelse, var æresmedlem af ti geografiske selskaber og æresdoktor ved flere universiteter.
Niels Nielsen (professor i geografi)
Faktaboks
Niels Nielsen
- Født
- 1893
- Død
- 1981
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.