Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

David Harvey

Oprindelig forfatter FH Seneste forfatter Redaktionen

David Harvey, f. 1935, britisk kulturgeograf, professor ved Johns Hopkins University i Baltimore, USA. David Harvey skrev i 1969 en samlet fremstilling af geografifaget som en logisk empiristisk og kvantitativ videnskab. Kort efter blev han meget kritisk over for denne neopositivistiske videnskabsopfattelse og blev en af foregangsmændene i den såkaldte radikale geografi. Her gøres der op med opfattelsen af videnskabens neutralitet, og kulturgeografi formuleres som et etisk engageret studium af sociale geografiske uligheder.

Selv har Harvey arbejdet med de indbyggede geografiske ubalancer i det kapitalistiske system og med bygeografiske emner. Hans arbejder, der har haft stor international betydning, er såvel abstrakt teoretiske som konkret empiriske.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frank Hansen: David Harvey i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89227