Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Claudius Clavus

Oprindelig forfatter sthornval Seneste forfatter Redaktionen

Claudius Clavus, egl. Claudius Claussøn Swart, f. 1388, dansk kartograf. Clavus tegnede i første halvdel af 1400-t. de to første landkort over de nordiske lande og Grønland, måske delvis efter selvsyn. De er udført som supplement til Ptolemaios' kort.

Clavus blev født på Fyn og har antagelig arbejdet i Italien, men ellers vides intet sikkert om hans liv. Især hans ene kort kopieredes og vandt i trykte udgaver europæisk udbredelse. Frem til 1500-t. var det endnu grundlag for flere kort over Norden og menes at have været benyttet, da venetianeren Niccolo Zeno i 1558 udarbejdede sit kort (Zenokortet). Se også Engronelant.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Simon Thornval: Claudius Clavus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=481693