Gásadalur, Gåsedal, bygd i Sørvágs Kommune på den vestlige del af Vágar, Færøerne; 14 indb. (2005). Bygden ligger i en dal, som mod havet afsluttes af en 50-100 m høj stejlkyst. Tidligere lå bygden ret isoleret bag høje fjelde, men en 1410 m lang vejtunnel, der åbnede i 2004, skabte adgang til omverdenen. Ifølge sagnet skal bispefruen Gæsa fra Kirkjubøur have boet her i 1100-t.; tofter efter et gårdsanlæg er påvist. På nordkysten var Víkar beboet 1818-1914 af folk fra bygden.
Faktaboks
- Etymologi
- Stednavnet kendes fra 1350-1400 i formen I Gasadal.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.