• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Versailles

Oprindelige forfattere EBuc, JuEng, Salto og SIll Seneste forfatter Redaktionen

Versailles. Midterpartiet af slottet set fra parksiden.

Versailles. Midterpartiet af slottet set fra parksiden.

Versailles, forstad til Paris 17 km sydvest for centrum, administrationssæde for departementet Yvelines; ca. 85.300 indb. (2013). Versailles var Frankrigs hovedstad fra 1682 til 1789; byen voksede op øst for slottet. Den er et prestigefyldt boligområde og desuden præget af turiststrømmen til slottet.

Slottet Versailles

Slottet Versailles var oprindelig et lille jagtslot, opført 1623 for Ludvig 13. Det blev af sønnen Ludvig 14. med hjælp fra de ypperste arkitekter og kunstnere ombygget til det nuværende pragtslot i klassicistisk barokstil, et forbillede for mange andre europæiske barokslotte.

Festsalen i slottet i Versailles, det 73 m lange Spejlgalleri kaldet Spejlsalen, blev opført 1678-84 i barok under Ludvig 14. af arkitekten Jules Hardouin Mansart, mens maleren Charles Le Brun stod for den overdådige udsmykning af loft og vægge. Ned igennem salen, der følger slottets vestfacade, er anbragt sytten spejle, hvis rytme gentages i salens modsatte side af de store, rundbuede vinduer ud imod haven.

Festsalen i slottet i Versailles, det 73 m lange Spejlgalleri kaldet Spejlsalen, blev opført 1678-84 i barok under Ludvig 14. af arkitekten Jules Hardouin Mansart, mens maleren Charles Le Brun stod for den overdådige udsmykning af loft og vægge. Ned igennem salen, der følger slottets vestfacade, er anbragt sytten spejle, hvis rytme gentages i salens modsatte side af de store, rundbuede vinduer ud imod haven.

1661-68 udvidede Louis Le Vau jagtslottet, der udgør midterpartiet i det nuværende slot; flere udvidelser fulgte, hvorefter J.H. Mansart 1679-89 tilføjede to lange sidefløje, således at havesiden fik en samlet længde på 580 m. Ind mod byen flankerede tværgående bygninger et stort gårdanlæg, hvor en rytterstatue af Ludvig 14. rejstes i 1835.

Annonce

Indretningen af slottet blev forestået af Charles Le Brun, der s.m. François Girardon skabte og udsmykkede den 78 m lange Spejlsal (1678-86), der ud mod parken forbinder kongens og dronningens gemakker. Mansart indrettede s.m. Robert de Cotte de kongelige gemakker, bl.a. Solkongens soveværelse i anlæggets absolutte centrum.

Slotskirken i østfløjen (1689-1710) skyldes ligeledes Mansart og de Cotte, mens den fine nyklassicistiske slotsopera i samme fløj er indrettet af A.-J. Gabriel 1748-70. Slottet har været museum siden 1837.

Det storslåede barokhaveanlæg er samlet om en markant centralakse og bygget op over et fast mønster, hvori indgår et broderiparterre, bosquetter, allésystemer og kanaler. Rette linjer og plane flader samler sig i overordnet symmetri om denne akse med den over 1,5 km lange Grand Canal.

Slottet i Versailles, som det så ud i 1668, malet af Pierre Patel (d. 1676); Musée de Versailles. Billedet viser slottet kort før Ludvig 14.s store udbygning, som blev forestået af bl.a. Louis Le Vau og J.H. Mansart. Lange akser og symmetri præger det vældige arkitektur- og haveanlæg, der strækker sig langt ud i det fjerne landskab.

Slottet i Versailles, som det så ud i 1668, malet af Pierre Patel (d. 1676); Musée de Versailles. Billedet viser slottet kort før Ludvig 14.s store udbygning, som blev forestået af bl.a. Louis Le Vau og J.H. Mansart. Lange akser og symmetri præger det vældige arkitektur- og haveanlæg, der strækker sig langt ud i det fjerne landskab.

I anlægget, der også rummer skulpturer, kaskader og fontæner (udarbejdet af bl.a. Ole Rømer), indgår lystslottene Grand Trianon og Petit Trianon (se Trianon) samt miniaturelandsbyen Le Hameau.

Historie

Versailles var kongefamiliens residensslot fra 1682, og hoffets selskabsliv blev hurtigt et forbillede for hoflivet i det øvrige Europa (se hof og Ludvig 14.). Byen Versailles voksede frem i tilknytning til slottet. Under Den Franske Revolution drog flere tusinde kvinder, "kvindetoget", 5.-6.10.1789 til Versailles, og kongefamilien måtte forlade slottet; dette markerede afslutningen på perioden som residenspalads.

1871-79 havde den franske nationalforsamling sæde her, og 1871-75 regeringen. Versailles har dannet ramme om flere stormagtspolitiske begivenheder: Under Den Amerikanske Revolution undertegnedes Pariserfreden på slottet 3.9.1783, hvor Storbritannien anerkendte de nordamerikanske koloniers selvstændighed, og Den Fransk-tyske Krig blev afsluttet med Vilhelm 1.s udnævnelse til tysk kejser i Versailles' Spejlsal 18.1.1871.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elisabeth Buchwald, Juliane Engelhardt, Lulu Salto Stephensen, Sven Illeris: Versailles i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179516