Versailles er en forstad til Paris 17 km sydvest for centrum. Den er administrationssæde for departementet Yvelines og har ca. 85.300 indbyggere (2013). Versailles var Frankrigs hovedstad fra 1682 til 1789; byen voksede op øst for slottet. Den er et prestigefyldt boligområde og desuden præget af turiststrømmen til slottet.
Midterpartiet af slottet set fra parksiden.
Slottet Versailles, som det så ud i 1668, malet af Pierre Patel (d. 1676); Musée de Versailles. Billedet viser slottet kort før Ludvig 14.s store udbygning, som blev forestået af bl.a. Louis Le Vau og J.H. Mansart. Lange akser og symmetri præger det vældige arkitektur- og haveanlæg, der strækker sig langt ud i det fjerne landskab.
Festsalen i slottet i Versailles. Det 73 m lange Spejlgalleri blev opført 1678-1684 i barok under Ludvig 14. af arkitekten Jules Hardouin Mansart, mens maleren Charles Le Brun stod for den overdådige udsmykning af loft og vægge. Ned igennem salen, der følger slottets vestfacade, er anbragt sytten spejle, hvis rytme gentages i salens modsatte side af de store, rundbuede vinduer ud imod haven.
Slottet Versailles
Slottet Versailles var oprindelig et lille jagtslot, opført i 1623 for Ludvig 13. Det blev af sønnen Ludvig 14. med hjælp fra de ypperste arkitekter og kunstnere ombygget til det nuværende pragtslot i klassicistisk barokstil, et forbillede for mange andre europæiske barokslotte.
I 1661-1668 udvidede Louis Le Vau jagtslottet, der udgør midterpartiet i det nuværende slot. Flere udvidelser fulgte, hvorefter Jules Hardouin Mansart i 1679-1689 tilføjede to lange sidefløje, således at havesiden fik en samlet længde på 580 meter. Ind mod byen flankerede tværgående bygninger et stort gårdanlæg, hvor en rytterstatue af Ludvig 14. rejstes i 1835.
Indretningen af slottet blev forestået af Charles Le Brun, der sammen med François Girardon skabte og udsmykkede den 78 meter lange Spejlsal (1678-1686), der ud mod parken forbinder kongens og dronningens gemakker. Mansart indrettede sammen med Robert de Cotte de kongelige gemakker, bl.a. Ludvig 14.'s soveværelse i anlæggets absolutte centrum.
Slotskirken i østfløjen (1689-1710) skyldes ligeledes Mansart og de Cotte, mens den fine nyklassicistiske slotsopera i samme fløj er indrettet af Ange-Jaques Gabriel i 1748-1770. Slottet har været museum siden 1837.
Det storslåede barokhaveanlæg er samlet om en markant centralakse og bygget op over et fast mønster, hvori indgår et broderiparterre, bosquetter, allésystemer og kanaler. Rette linjer og plane flader samler sig i overordnet symmetri om denne akse med den over 1,5 km lange Grand Canal.
I anlægget, der også rummer skulpturer, kaskader og fontæner (udarbejdet af bl.a. Ole Rømer), indgår lystslottene Grand Trianon og Petit Trianon (se Trianon) samt miniaturelandsbyen Le Hameau.
Historie
Versailles var kongefamiliens residensslot fra 1682, og hoffets selskabsliv blev hurtigt et forbillede for hoflivet i det øvrige Europa. Byen Versailles voksede frem i tilknytning til slottet. Under Den Franske Revolution drog flere tusinde kvinder, "kvindetoget", den 5.-6. oktober 1789 til Versailles, og kongefamilien måtte forlade slottet; dette markerede afslutningen på perioden som residenspalads.
I 1871-79 havde den franske nationalforsamling sæde her, og i 1871-75 regeringen. Versailles har dannet ramme om flere stormagtspolitiske begivenheder: Under Den Amerikanske Revolution undertegnedes Pariserfreden på slottet den 3. september 1783, hvor Storbritannien anerkendte de nordamerikanske koloniers selvstændighed, og Den Fransk-tyske Krig blev afsluttet med Vilhelm 1.s udnævnelse til tysk kejser i Versailles' Spejlsal den 18. januar 1871.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.