Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thionville

Oprindelig forfatter JWar Seneste forfatter Redaktionen

Thionville, by i NØ-Frankrig, der ligger i Moselle-departementet i Alsace-Champagne-Ardenne-Lorraine ved floden Mosel ca. 40 km nord for Metz; ca. 41.600 indb. (2013). Byen var med sin beliggenhed tæt på store forekomster af jernmalm tidligere et centrum for stålfremstilling, men krise i stålindustrien i 1970'erne medførte økonomisk stagnation. EU har givet udviklingsstøtte til byen gennem strukturfondene, bl.a. til støtte for udvikling af maskinproduktion. Byens øvrige industri omfatter bl.a. fødevarer og elektronik.

Thionville kom i 1000-t. under grevskabet Luxembourg, og herfra findes ruiner af et slot fra 1200-t. Byen blev fransk 1659, men var under Tyskland 1871-1919 under navnet Diedenhofen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Warcelmann: Thionville i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171617