Strasbourg. Bygningen, der huser Den Europæiske Menneskerettigheds-kommission og -domstol, er opført 1991-95 af Richard Rogers. Klager over et påstået brud på Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention indgives til kommissionen, som skal sikre, at medlemslandene overholder konventionens bestemmelser. Afhængigt af kommissionens afslutning af sagsbehandlingen kan en sag derefter indbringes for domstolen.

.

Strasbourg. I baggrunden ses katedralen Notre-Dame.

.

Strasbourg. Bygningen, der huser Europa-Parlamentet.

.

Katedralen Notre-Dame i Strasbourg.

.

Strasbourg, ty. Straßburg, by i Østfrankrig ved Rhinen, regionshovedstad for Alsace-Champagne-Ardenne-Lorraine og administrationsby for departementet Bas-Rhin; 275.700 indb. (2013).

Strasbourg har traditionelt været et trafikknudepunkt, da byen ligger, hvor den vigtige handelsrute langs Rhinen mellem Sydeuropa og Flandern/Nordeuropa krydses af øst-vest-gående dalforbindelser gennem Schwarzwald og Vogeserne; ruten har været kendt siden middelalderen.

Den tidligste bebyggelse og de første forsvarsværn blev anlagt på en ø, som stadig er byens centrum, beliggende mellem to grene af bifloden Ill nogle kilometer før dens udløb i Rhinen og nær ved et overfartssted over Rhinen. To vinkelret på hinanden krydsende romerske hovedgader kan stadig genfindes i bycentret.

Bybilledet er præget af byens historie som rig handelsby og rigsstad i Det Tysk-romerske Rige og senere som grænseby med skiftende tilhørsforhold til Frankrig og Tyskland.

Den tætbebyggede købmands- og handelsby med 1500-t.s huse med stejle tegltage ligger omkring domkirken mellem de to flodarme og udgør byens smukt restaurerede og velbevarede centrum med mange bindingsværkshuse, især i det lille pittoreske kvarter La Petite France mod SV. Fra den blomstrende periode under tysk besiddelse 1870-1918 stammer bl.a. banegården og Rhinhavnen.

I tiden efter 2. Verdenskrig er Strasbourg blevet et symbol på forsoningen mellem Tyskland og Frankrig, og byen har haft en betydelig vækst og fremgang. Den er blevet sæde for EU-Parlamentet (1958) samt Europarådet (1950) og dettes Menneskerettighedskommission og -domstol (1966).

Strasbourg er et betydeligt kulturelt og intellektuelt center med adskillige museer, et rigt musikliv, universitet (dannet ved fusion af byens tre universiteter i 2009) og et af Frankrigs bedste biblioteker; desuden blev byen i 1992 sæde for den franske statsadministrations eliteskole, ENA. Strasbourg er Frankrigs næstvigtigste kongresby (efter Paris).

Turismen er også betydelig. Bankverdenen er velrepræsenteret; handelen er domineret af engroshandel, og i 1979 blev der opført et World Trade Center. Industrien er relativt beskeden og omfatter især fødevareindustri og nogen metalindustri.

Havnen ved Rhinen, som med Grand Canal d'Alsace er sejlbar med skibe på indtil 1500 t op til Basel, har en vigende godsomsætning (7,4 mio. t i 2015). Byen er desuden forbundet med omverdenen gennem den i anden halvdel af 1800-t. vigtige Marne-Rhin-Kanal, motorvej, lufthavn og højhastighedsbane fra Paris. Strasbourg er tænkt som knudepunkt for de lange højhastighedstogstrækninger mellem hhv. Nord- og Syd- samt Øst- og Vesteuropa.

Arkitektur og museer

Den vældige katedral Notre-Dame, grdl. 1015, har romansk kor og tværskib fra første halvdel af 1200-t. og unggotisk skib fra ca. 1240-75; den rigt udsmykkede højgotiske vestfacade tilskrives Erwin von Steinbach, og nordtårnet med det 142 m høje spir stod færdigt 1439.

Kirken har glasmalerier fra 1200- og 1300-t., og dens skulpturer afspejler den gotiske stils udvikling; flere af dem findes nu i domkirkemuseet, der også rummer værker af bl.a. Konrad Witz, Martin Schongauer og Matthias Grünewald.

Det tidligere ærkebispepalads Palais Rohan, opført 1731-42 i pragtfuld barok og rokoko af Robert de Cotte, huser et af Frankrigs betydeligste arkæologiske museer, et kunstindustrimuseum og et kunstmuseum med ældre malerkunst, der suppleres af kunstsamlingerne i Musée d'art moderne et contemporain, åbnet 1998 i en bygning af Adrien Fainsilber (f. 1932).

Monumentale bygninger er opført for EU's institutioner, bl.a. Europarådet (indviet 1977) af Henry Bernard (1912-94), Den Europæiske Menneskerettighedskommission og -domstol (1991-95) af Richard Rogers og Europa-Parlamentet (1991-2000) af Architecture Studio.

Historie

Strasbourg, antikkens Argentorate, var oprindelig en keltisk bosættelse. I ca. 10 e.Kr. anlagde romerne her en legionslejr, og i tilknytning hertil opstod en civil bosættelse. I slutningen af 400-t. erobredes byen af frankerne, som kaldte den Strateburgum.

Karl 2. den Skaldede og Ludvig 2. den Tyske svor i 842 Strasbourg-eden og delte dermed Karl den Stores rige imellem sig. Som en del af Det Tyske Rige blev Strasbourg i 855 bispesæde og fra 1201 rigsstad. Gutenberg boede her 1434-47, og byen blev hurtigt førende inden for bogtrykkerkunsten. Under Reformationen var Strasbourg en protestantisk højborg. Ludvig 14. annekterede byen i 1681, og i 1687 blev den befæstet som fransk grænseby mod Tyskland.

Under indtryk af krigen mod den tyske kejser og den preussiske konge skrev Rouget de Lisle Marseillaisen i Strasbourg i 1792. Byen blev erobret af tyskerne i 1870, der imidlertid måtte afstå hele Alsace-Lorraine ved Versaillesfreden i 1919. Strasbourg var annekteret af Tyskland 1940-44. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab havde sæde i byen 1952-58, herefter Europa-Parlamentet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig