Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Senlis

Oprindelige forfattere EBuc og GIll Seneste forfatter Redaktionen

Senlis, by i Frankrig ca. 40 km nord for Paris; ca. 15.600 indb. (2013). Byen ligger omgivet af skov og frugtbare landbrugsjorder. Den var i den tidlige middelalder en vigtig by, men blev overskygget af Paris' udvikling. I slutningen af 1900-t. er Senlis, der ligger ved motorvejen Paris-Lille/Bruxelles, blevet en forstad til Paris. Der er rester af gallo-romanske fæstningsværker omkring den gamle by med smukke gader.

Byens tidligere domkirke Notre Dame er en af unggotikkens fineste kirkebygninger, overvejende opført i anden halvdel af 1100-t. med spirprydet tårn fra 1240 og tværskib i flamboyant stil fra 1500-t. Vestportalernes skulpturer, der viser Marias liv, stammer fra slutningen af 1100-t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elisabeth Buchwald, Gerd Illeris: Senlis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157638