Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Saint-Nazaire

Oprindelige forfattere ETN og JAJ Seneste forfatter Redaktionen

Saint-Nazaire, havneby i Vestfrankrig ved Loireflodens udløb i Atlanterhavet; ca. 68.500 indbyggere (2013). Havnen forvaltes under et med havnen i Nantes ca. 50 km mod øst. Under 2. Verdenskrig var Saint-Nazaire en vigtig tysk ubådsbase, og byen blev derfor ødelagt af luftbombardementer. Vigtige industrier er skibsværfter, kemisk industri og flyindustri.

Byen var indtil midten af 1800-t. et fiskerleje, men som led i Napoleon 3.s regerings forsøg på at forbedre vilkårene for handelen etableredes fra 1857 store havnebassiner; 1861 åbnede et skibsværft med speciale i store skibe.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Trein Nielsen, Jørgen Anker Jørgensen: Saint-Nazaire i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154510