Roquefort-sur-Soulzon er kendt for sin fremstilling af blåskimmelosten roquefort. Foto: https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.5/deed.en

.

Roquefort er en blåskimmelost podet med skimmelsvampen Penicillium roqueforti.

.

Roquefort-sur-Soulzon, landsby i Sydfrankrig 80 km nordvest for Montpellier i udkanten af Centralmassivets kalkplateauer Les Causses; ca. 600 indb. (2013).

I 1411 gav Karl 6. den Gale byen en stadig gældende eneret på fremstilling af osten roquefort, der er en halvfast blåskimmelost 45%, som fremstilles af fåremælk og podes med skimmelsvampen Penicillium roqueforti. Osten formes til cylindre a 2,5 kg og modnes i grotter i Combalou-bjerget i ca. tre måneder. Det er en af historiens ældste kendte oste, der første gang er omtalt af den romerske forfatter Columella og af Plinius d.æ. i 1. årh. e.Kr.

Se også ost.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig