Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paris - forlystelser og kulturliv

Oprindelige forfattere EAsc og EiCh Seneste forfatter Redaktionen

Man har kaldt Paris "letsindets og letsindighedens by" og "byen, hvor kunsten blomstrer". Når det drejer sig om forlystelsesliv, kultur og mode har ingen europæisk storby været forbillede og inspiration som netop Paris, hvor det folkelige og det seriøse lever side om side. Solkongen Ludvig 14.s hof i Versailles var i 1600-t. berømt for sine fester med muntre forestillinger af Lully og Molière, opført i prægtige haveanlæg med sprudlende fontæner. I begyndelsen af 1700-t. havde Paris 380 caféer, som voksede til 1800 lige før Revolutionen i 1789. Flere og flere gik på café, i Palais-Royal eller på Champs-Élysées, og en tradition blev grundlagt, som lever den dag i dag med barer og bistroer i et udadvendt socialt liv. At mødes ved en zinc (bardisk) er en del af mange pariseres hverdag.

I 1800-t., da teaternæringen blev givet fri, skete der en eksplosionsagtig udvikling af teaterlivet, som blev nyt, forunderligt og underholdende på de store boulevardscener som Théâtre des Variétés, Théâtre de l'Ambigu og Porte Saint-Martin. Et folkeligt publikum blev tiltrukket af fantastiske dekorationer og lysvirkninger, og romantikkens teater begyndte på boulevarderne, inden de seriøse teatre som Théâtre de l'Opéra med den romantiske ballet La Sylphide (1832) og grand opéra skabte stor kunst og underholdning i ét.

I løbet af 1800-t., hvor Offenbach skrev sin sprudlende musik, åbnede de store varietéer: Folies-Bergère (1869), Moulin Rouge (1889) og Casino de Paris (1918). Cancanpigerne sparkede med benene, Toulouse-Lautrec forevigede miljøet i tegninger og plakater, og disse forlystelsestempler blomstrede langt ind i 1900-t. med stjerner som Mistinguett, Maurice Chevalier og Josephine Baker, omgivet af strudsfjer og flotte piger. Sideløbende med denne lette underholdning dyrkede Chat Noir (1881) den litterære kabaret, hvor også den franske chanson blev en karakteristisk del af parisisk forlystelsesliv.

Annonce

Paris blev i særlig grad digternes og malernes by, bl.a. i fin de siècle-tiden. I begyndelsen af 1900-t. blev Montmartre som centrum afløst af Montparnasse, der havde sine folkelige dansesteder med bal musette (populært bal til harmonikamusik) som La Closerie des Lilas og sine boîtes (natrestauranter) med Le Jokey som den mest berømte. På restauranten La Rotonde mødtes Guillaume Apollinaire, Max Jacob, Picasso og Braque, mens eksistentialisterne fra Jean-Paul Sartre til Juliette Greco senere i 1940'erne og 1950'erne frekventerede Café de Flore og Les Deux Magots på Boulevard Saint-Germain.

Venstre Seinebred blev intellektuel avantgarde og ofte politisk til venstre, mens borgerskabet på højre Seinebred souperede på Maxim's (1891) eller frydede sig og forargedes over de musikalsk og bevægelsesmæssigt banebrydende forestillinger hos Ballets Russes, som Serge Diaghilev holdt i gang 1909-29 på Châtelet, Operaen og Théâtre des Champs-Élysées.

Paris har altid været elegancens centrum, når det drejer sig om påklædning. Det var her, haute couturen etableredes i 1850'erne, og det er stadig her, de fleste store modehuse, fx Dior og Yves Saint Laurent, ligger (se Frankrig (mode)).

Paris var i 1989 EU-kulturby.

Læs mere om Paris.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Aschengreen, Eigil Christiansen: Paris - forlystelser og kulturliv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138843