Bonnieux.

.

Luberon, område beliggende i departementet Vaucluse i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur. Bjergkæderne Petit Luberon, Grand Luberon og Luberon Oriental strækker sig gennem området, der er kendetegnet ved sine lavendelmarker og pittoreske bjerglandsbyer som Bonnieux, Lourmarin og Goult.

En regional naturpark blev oprettet i 1977 for at beskytte Luberons naturrigdomme, og et geologisk naturreservat fulgte i 1987. Interessant for området er de fossilholdige aflejringer fra Oligocæn og rigdommen på okker, som bl.a. ses ved Massif des Ochres i Roussillon. Naturområdet blev anerkendt af UNESCO som biosfærereservat i 1997.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig