Les Saintes-Maries-de-la-Mer er en lille by på den franske Middelhavskyst midt i Rhônedeltaet; ca. 2600 indb. (2013).

Ifølge legenden skal Jomfru Marias halvsøstre Maria Klopas og Maria Salome samt Maria Magdalene og deres sorte tjenerinde Sara efter flugt fra hjemlandet og skibbrud være gået i land her og have opført et kapel til Jomfru Marias ære.

En kirke fra 1100-tallet er opført på dette sted og rummer ifølge legenden de skibbrudnes jordiske rester. Byen er valfartssted for katolikker og romaer, der årligt fester 24.-25. maj og 22. oktober i byen for at fejre helgeninderne. Den såkaldte Sorte Sara er romaernes skytshelgen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig