Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Les Saintes-Maries-de-la-Mer

Oprindelig forfatter GIll Seneste forfatter Redaktionen

Les Saintes-Maries-de-la-Mer, lille by på den franske Middelhavskyst midt i Rhônedeltaet; ca. 2600 indb. (2013). Hovedby i Camargue.

Ifølge legenden skal Jomfru Marias halvsøstre Maria Klopas og Maria Salome samt Maria Magdalene og deres sorte tjenerinde Sara efter flugt fra hjemlandet og skibbrud være gået i land her og have opført et kapel til Jomfru Marias ære.

En kirke fra 1100-t. er opført på dette sted og rummer ifølge legenden de skibbrudnes jordiske rester. Byen er valfartssted for katolikker og sigøjnere, der årlig fester 24.-25. maj og 22. oktober i byen for at fejre helgeninderne; Sorte Sara er sigøjnernes skytshelgen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gerd Illeris: Les Saintes-Maries-de-la-Mer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154487