Lacq, område i SV-Frankrig 25 km NV for Pau, hvor naturgasforekomster er blevet udnyttet siden 1951. Gassen er hentet fra 3500-5000 m dybde på et 90 km2 stort område og udgjorde på sit højdepunkt i 1970'erne næsten hele Frankrigs naturgasproduktion. Naturgassen har haft stor betydning for landets energiforbrug, men produktionen i Lacq svandt ind i 2000-t. Da forekomsten var næsten udtømt 2013, stoppede man salget af gas og omlagde produktionen i Lacq. Fra 2014 har man i Lacq bl.a. produceret polyakrylnitril, der anvendes i kulfiberindustrien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.