Gorges du Tarn, canyon i Sydfrankrig 90 km NV for Montpellier. Garonnes biflod Tarn har nedskåret en 50 km lang og 500 m dyb kløft i et af Centralmassivets kalkplateauer (se Les Causses). Området er en stor seværdighed, der kan beses fra veje både i bunden og på kanten samt fra kano. Når siderne står så stejlt, skyldes det mangel på vanderosion, idet tilløbene siver ned i kalkstenen og derfra ud i Tarn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.