Auvergne-Rhône-Alpes

Flodsletten omkring Rhône og Saône ligger som et nord-syd-gående bånd igennem regionen; sletten er dækket af tertiære sedimenter. I la Dombes NØ for og i Bas Dauphiné SØ for Lyon er der også et dække af moræneaflejringer fra Alpernes nedisning.

I den vestlige del af regionen, der tidligere administrativt hørte under Auvergne, ligger Centralmassivet, en højslette, der danner en brat kant mod Saône-Rhône-dalen og gennemskæres af en dal med Loireflodens løb mod nord. Størstedelen af området udgøres af metamorfe bjergarter og granitter dannet i Prækambrium, men er også påvirket af metamorfose og deformation i Karbon under den hercyniske foldning. I Tertiærtiden blev området hævet til en højslette ca. 1000 m.o.h. Hævningen resulterede i flere brudzoner og førte bl.a. til dannelse af Limagne, en nord-sydgående gravsænkning med tertiære aflejringer i den centrale og nordlige del. Området er især kendt for sine vulkaner og lavamarker fra Tertiær- og Kvartærtiden, der ligger langs brudzonerne og hæver sig over højsletten. Selvom de seneste vulkanudbrud fandt sted for 3-5000 år siden, er der varme kilder i området. Her ligger resterne af to meget store komplekse keglevulkaner, Cantal og Monts Dore (hvis højeste toppe er Plomb du Cantal (1858 m) og Puy de Sancy (1886 m). Området rummer desuden den smukke og velbevarede vulkanrække Chaîne des Puys med vulkanen Puy de Dôme (1463 m). De oprindelige skove er i vid udstrækning fældet, og højsletterne er til dels dækket af hede. I 1900-t. er der dog sket en vis nyplantning af nåleskov.

Øst for Saône-Rhône-dalen ligger mod nord Jurabjergenes sydligste udløbere, og syd herfor Foralpernes kalkbjerge og bag dem, adskilt af en syd-vest- og nord-øst-gående længdedal, Højalpernes krystallinske massiver med Mont Blanc (4807 m) på grænsen til Italien og Massif du Pelvoux (4103 m).

Regionens bjergegne er flere steder meget tyndtbefolket, og størstedelen af befolkningen er koncentreret i de store dale og byerne heri, fx Lyon, Valence, Grenoble, Saint-Étienne, Annecy, Chambéry og Annemasse, der er forstad til Genève i Schweiz.

Den vestlige del af regionen (Auvergne) var tidligt tæt befolket, idet ikke alene dalene, men også højsletterne var næsten fuldt opdyrkede af talrige småbønder. Småindustri samt sæsonarbejde i andre landsdele bidrog til erhvervsgrundlaget. På højsletterne tog afvandringen imidlertid fart fra midten af 1800-t., og mange små landsbyer ligger nu halvtomme hen. Vækst i industri og serviceerhverv siden 1960'erne har betydet, at en tidligere voldsom fraflytning fra området er ophørt.

Landbruget i den bjergrige region spiller kun en begrænset rolle, altovervejende med kød- og malkekvæg og produktion af oste, bl.a. Tomme de Savoie og Beaufort. I de lavtliggende landbrugsområder er der sket en specialisering af landbruget, fx majs-såsæd i Limagne, kød-kvægavl af Charolaisracen i Bourbonnais.

I Saône-Rhône-dalen er der blandet landbrug med bl.a. kyllingeopdræt i Bresse og en betydelig frugtavl, bl.a. abrikosavl, i regionens sydlige del samt vindyrkning (Beaujolais, Côtes-du-Rhône).

Auvergne-Rhône-Alpes er rigeligt forsynet med energiresurser: Tidligere var kulminer i Centralmassivet vigtige; vandkraft til elproduktion har været udnyttet i Alperne siden 1860 og langs Rhône siden 1934, og fire af Frankrigs nitten kernekraftværker er placeret langs Rhône.

Industrien er alsidig, præget af lokale iværksættertraditioner og for de fleste branchers vedkommende dynamisk. I tilbagegang er dog stålindustrien i Saint-Étienne, som var baseret på områdets nu lukkede kulminer, og tekstilindustrien i Lyon og i talrige byer i Centralmassivet. Blandt de vigtigste brancher er maskin- og metalvarefremstilling, bl.a. af biler, som især er lokaliseret i Lyon, og kemisk industri — alt fra petrokemisk til medicinalindustri — ligeledes i Lyon. Elektronisk og anden højteknologisk industri spiller en stor rolle i Grenoble og Annecy.

Flere landdistrikter domineres af avancerede lokale småvirksomheder, således finmekanik i området syd for Genève og plasticvarefremstilling i Oyonnax vest for Genève. Industrivirksomheder fungerer ofte i tæt samarbejde med lokale forskningsinstitutioner, det gælder bl.a. elektronikindustrien i Grenoble og kraftværkerne langs Rhône.

Den oprindelige småindustri omkring Centralmassivet er de fleste steder på retur, dog opretholdes den berømte fabrikation af knive i Thiers. Bildækfabrikken Michelin i Clermont-Ferrand er en af regionens dominerende virksomheder med udvidelser i 1960'erne i form af flere egnsudviklingsstøttede filialer i den nordvestlige del af regionen. Krisen i 1980'erne ramte områdets industri; især gik det hårdt ud over beskæftigelsen i Michelinfabrikkerne, der i løbet af 20 år blev nær halveret.

Servicesektoren er i kraftig vækst. Regionen står især stærkt på områder som engroshandel, erhvervsservice og finans i Lyon, med forskning og store universiteter i Lyon og Grenoble og med en omfattende turisme, især vintersport i Alperne, hvor flere vinter-OL har været afholdt. Hertil kommer en stigende sommerhus- og skisportsturisme i Centralmassivet, mens den turisme, der er tilknyttet kursteder som Vichy, er på retur.

Regionens trafikale infrastruktur er veludbygget omkring en rygrad i Saône-Rhône-dalen, der siden antikken har været en af Europas store trafikkorridorer som forbindelse mellem NV-Europa og Middelhavet. Clermont-Ferrand og Lyon har gode fly-, tog- og motorvejsforbindelser til Paris.

Auvergne har sit navn efter arvernerne, et af de mægtigste keltiske folk i Gallien, som Cæsar besejrede i 52 f.Kr. Efter folkevandringstidens kaos kom Auvergne i 500-t.s begyndelse under frankerkongen Chlodovech 1. Under karolingerne blev det et arveligt grevskab og stod senere i vasalforhold til hertugen af Aquitaine; i 1209 inddrog kong Filip 2. August det som len under den franske krone. I 1360 ophøjedes Auvergne til hertugdømme og anvendtes til forsørgelse af kongehusets sidegrene. Fra 1425 var det i hertugerne af Bourbons besiddelse indtil Karl af Bourbons forræderi i 1527, hvorefter dele af det blev inddraget under kronen og resten først i 1615. Fra slutningen af 800-t. til begyndelsen af 1100-t. oplevede Auvergne stor velstand, og flere betydende klostre med berømte skoler blev grundlagt.

I Rhône-Alpes-området var Lyon og omegn i de to første århundreder e.Kr. et vigtigt vejknudepunkt og centrum for den romerske forvaltning af Gallien. Kristendommen fik tidligt fodfæste, og nogle af Frankrigs ældste kristne menigheder opstod her. Efter en storhedstid stagnerede økonomien i 400- og 500-t., hvorefter bl.a. frankiske og burgundiske indfald ødelagde egnens fjernhandel. 800-1000-t. hørte regionen formelt under kongedømmet Provence, hvorefter den splintredes i en række enklaver med forskellig overhøjhed. Med Frankrigs annektering af området i 1200- og 1300-t. blev det atter centralt for fjernhandelen. Rhône-Alpes blev et af de tidligt industrialiserede områder i Europa, med tekstilindustri som vigtigste branche, der i 1700-1800-t. gjorde Rhônedalen til et vækstcenter. Velstanden nåede også til Alperne med turismen, der for alvor tog fart i slutningen af 1900-t.