Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Franche-Comté

Oprindelige forfattere EiCh, ETN og GIll Seneste forfatter Redaktionen

Franche-Comté før regionssammenlægningen i 2016.

Franche-Comté før regionssammenlægningen i 2016.

Franche-Comté, tidl. administrativ region i Østfrankrig, grænsende til Schweiz; 16.202 km2, 1,2 mio. indb. (2013). Regionen bestod af departementerne Haute-Saône, Doubs og Jura samt Territoire-de-Belfort. Hovedstaden var Besançon. I 2016 blev Franche-Comté lagt sammen med Bourgogne i regionen Bourgogne-Franche-Comté, der da fik 2,8 mio. indb. og et areal på 47.800 km2.

Halvdelen af Franche-Comté ligger i Jurabjergene; den nordlige del omfatter en del af Pariserbassinet, og den sydvestlige et hjørne af Saônesletten. Franche-Comté rummer desuden den sydligste del af Vogeserne.

Industri og infrastruktur

Bourgogne-Franche-Comté er Frankrigs mest industrialiserede region, og industrien er meget blandet. Store virksomheder i den nordøstlige del af regionen forårsagede i 1970'erne stor tilvandring til området, men den økonomiske nedgang i 1980'erne resulterede i faldende beskæftigelse og stor afvandring; fx faldt beskæftigelsen på bilfabrikken Peugeot, oprindelig et lokalt familiefirma, i Montbeliards forstad Sochaux til det halve (ca. 20.000) i løbet af 1980'erne En anden stor virksomhed er Alstom (tidl. Alsthom) i Belfort, der fremstiller ellokomotiver og andre elektriske produkter. I Jurabjergene er der tradition for at supplere landbrugsindtægter med småindustri, og her findes talrige små og mellemstore virksomheder, der fremstiller regionale specialiteter (trævarer, ure, briller, piber, legetøj) foruden anden finmekanik samt plastvarer. En trafikkorridor med motorvej, kanal og jernbane løber mellem Vogeserne og Jurabjergene (Den Burgundiske Port) og følger floden Doubs til Besançon. Herfra er der god trafikforbindelse til Lyon og Dijon. Uden for denne trafikakse er vej- og jernbanenettet kun svagt udbygget.

Annonce

Natur og landbrug

I Jurabjergene hæver enkelte toppe sig over 1300 m (Mont d'Or 1454 m). Disse afrundede foldebjerge og de foranliggende og mindre foldede højsletter i 400-900 m højde består af kalksten fra Jura. I sletterne har Doubs og dens bifloder eroderet slugter (canyons), og landskabet rummer adskillige karstformer. Området er delvis skovdækket, og kvægavl udbredt. På den frugtbare flodslette mod SV, der strækker sig mellem Dole og Lons-le-Saunier, dyrkes korn. Den nordlige del af Franche-Comté domineres af Pariserbassinets mindre frugtbare kalkaflejringer. Skov og blandet landbrug er udbredt her. Franche-Comté er kendt for sin store osteproduktion, bl.a. comté, fra Jurabjergene; den øvrige landbrugsproduktion er beskeden.

Området har trods uensartethed en tydelig historisk identitet. Dens erhvervsstruktur gør udviklingen afhængig af de stærkt konjunkturfølsomme industrier i nordøst, mens servicesektoren i Besançon, småindustri i Jurabjergene, turisme og pendling til Schweiz udgør stabiliserende elementer.

Historie

Franche-Comté dækker nogenlunde det område, folkestammen sequanerne besad som selvstændigt folk på Cæsars tid. I den tidlige middelalder knyttedes området til kongedømmet Burgund som et grevskab. Fra 1156 var det en del af Det Tysk-romerske Kejserrige. Efter 1384 fulgte en kortvarig tilknytning til det franske hertugdømme Burgund og derfor indførelsen af fransk administration. Ludvig 11. erobrede Franche-Comté 1477-79, men grevskabet kom i løbet af kort tid under habsburgerne. Efter en række krige i 1600-t. blev Franche-Comté atter lagt ind under Frankrig med Nijmegenfreden af 1678. Området blev nærmest ødelagt under Tiårskrigen 1635-44, en udløber af Trediveårskrigen, men i løbet af 1700-t. vendte velstanden tilbage pga. bl.a. tekstilindustri.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen, Eva Trein Nielsen, Gerd Illeris: Franche-Comté i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79234