Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Camargue

Oprindelig forfatter GIll Seneste forfatter Redaktionen

Camargue, del af Rhônedeltaet i Sydfrankrig mellem Le Petit Rhône og Le Grand Rhône; 950 km2. Camargue var tidligere et sumpet område, der kun blev anvendt til ekstensiv fåreavl samt til heste- og tyreopdræt.

I sidste halvdel af 1800-t. blev der iværksat inddigning af flodarmene samt dræning og overrisling, der har muliggjort landbrug i den nordlige del. Her findes store landejendomme med produktion af vin, ris, frugt og majs.

Mod syd er dele af det oprindelige landskab udlagt som naturreservat med store bestande af især vand- og vadefugle, bl.a. flamingo og flere arter hejrer, men også arter som spidshalet sandhøne og mange sangere. Andre dele af Camargue anvendes til saltinddampning.

Annonce

Se også Rhône.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gerd Illeris: Camargue i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53699