Vogeserne, (fr. les Vosges), 125 km lang bjergkæde i Nordøstfrankrig, der løber gennem egnene Alsace, Lorraine og Franche-Comté. Det højeste punkt er Grand Ballon på 1423 m. Mod vest hælder Vogeserne jævnt ned mod Pariserbassinet, mod øst stejlt mod Rhingraven. Vestsiden modtager nedbørsmængder på 1000-2500 mm pr. år, mens østsiden er mere solbeskinnet og tør. Størstedelen af Vogeserne er skovdækket, men dele er blevet ryddet til sæterdrift. Sproggrænsen mellem tysk og fransk følger omtrent vandskellet, der 1871-1918 og 1940-44 dannede grænsen mellem Frankrig og Tyskland.

Mens landbruget altid har været sparsomt i Vogeserne, har rigelig vandkraft givet gode betingelser for industri i dalene, fra 1700-t. især tekstilindustri på Alsace-siden. Efter 1871 flyttede en del af den over på Lorraine-siden. Dalene i området var præget af mange små byer med små virksomheder, og de var tætbefolket. Efter 2. Verdenskrig har konkurrencen fra lavtlønslandene slået meget af tekstilindustrien ud, og folketallet er aftaget stærkt. Turismen spiller en stigende rolle, men hæmmes af dårlig tilgængelighed, og vinterturismen af usikkert snedække. I den sydlige del af Vogeserne er der oprettet en regional naturpark.

Geologi

Vogeserne, som danner Rhingravens vestlige flanke, blev hævet samtidig med gravens indsynkning i Tertiær (ca. 65-1,8 mio. år før nu). De Nordlige Vogeser opbygges af røde og brogede sandsten fra Tidlig Trias. Syd herfor er frilagt et hercynisk massiv med granit, migmatit og omdannede gråvakker og skifre fra Silur-Tidlig Karbon. Desuden træffes kulførende klastiske sedimenter og rhyolit fra Perm og Karbon. Vogeserne var delvis nedisede under de kvartære istider.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig