Périgord er en egn i Sydvestfrankrig, som omtrent svarer til departementet Dordogne med Périgueux som største by. Périgord ligger på kanten af Centralmassivet og udgøres af et mod vest svagt hældende kalkplateau gennemskåret af dybe dale. Området præges af skov med især eg og ægte kastanje samt af landbrug. Périgord er kendt for sin gåselever og ægte trøfler samt for Lascauxgrotten med enestående forhistoriske hulemalerier.

Faktaboks

Etymologi

af latin petrocorii, som var romernes betegnelse for de oprindelige keltiske indbyggere.

Området ved Périgord har været beboet siden palæolitisk tid. Området blev engelsk ved Eleonora af Aquitaines ægteskab med Henrik 2. af England i 1152, og det blev hærget voldsomt under Hundredårskrigen mellem England og Frankrig indtil 1453. I 1589 blev det af Henrik 4. gjort til en del af det franske kronland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig