Mont Blanc-tunnelen, 11,6 km lang tosporet vejtunnel, som forbinder den franske by Chamonix med den italienske by Courmayeur gennem Mont Blanc-massivet i 1274-1370 m højde. Tunnelen passerer under Aiguille du Midi (3842 m), 5 km nordøst for Mont Blanc. Den blev bygget 1959-65 og var da den længste vejtunnel i verden, men er nu overgået af flere andre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.