Marne-Rhin-Kanalen.

.

Marne er en biflod til Seinen i Frankrig. Den var især frem til midten af 1900-tallet et vigtigt led i den franske flod- og kanaltrafik. Ved Marne udkæmpedes under 1. Verdenskrig to større slag mellem de allierede og Tyskland, slagene ved Marne.

Marne er ca. 520 km lang og med et afvandingsområde på 12.800 km2. Floden er sejlbar på de nederste 180 km fra udløbet i Seinen ved Charenton i Paris til Épernay; herfra bliver flodtrafikken ført i kanal til Vitry-le-François, hvor kanalen deler sig i Marne-Rhin-Kanalen og Marne-Saône-Kanalen.

Marne-Rhin-Kanalen

Marne-Rhin-Kanalen er en 315 km lang kanal i det nordøstlige Frankrig fra Marne ved Vitry-le-François til Rhinen ved Strasbourg. Kanalen blev anlagt 1838-53 og er et led i det franske net af sejlbare floder og kanaler. Ved Arzviller i Vogeserne er anlagt en skibselevator, der med et 43 langt bassin overvinder en højdeforskel på 45 m. Trafikken på kanalen er i dag overvejende fritidssejlads.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig