Regionens bjergegne er flere steder meget tyndtbefolket, og størstedelen af befolkningen er koncentreret i de store dale og byerne heri, fx Lyon, Valence, Grenoble, Saint-Étienne, Annecy, Chambéry og Annemasse, der er forstad til Genève i Schweiz.
Den vestlige del af regionen (Auvergne) var tidligt tæt befolket, idet ikke alene dalene, men også højsletterne var næsten fuldt opdyrkede af talrige småbønder. Småindustri samt sæsonarbejde i andre landsdele bidrog til erhvervsgrundlaget. På højsletterne tog afvandringen imidlertid fart fra midten af 1800-t., og mange små landsbyer ligger nu halvtomme hen. Vækst i industri og serviceerhverv siden 1960'erne har betydet, at en tidligere voldsom fraflytning fra området er ophørt.
Landbruget i den bjergrige region spiller kun en begrænset rolle, altovervejende med kød- og malkekvæg og produktion af oste, bl.a. Tomme de Savoie og Beaufort. I de lavtliggende landbrugsområder er der sket en specialisering af landbruget, fx majs-såsæd i Limagne, kød-kvægavl af Charolaisracen i Bourbonnais.
I Saône-Rhône-dalen er der blandet landbrug med bl.a. kyllingeopdræt i Bresse og en betydelig frugtavl, bl.a. abrikosavl, i regionens sydlige del samt vindyrkning (Beaujolais, Côtes-du-Rhône).
Auvergne-Rhône-Alpes er rigeligt forsynet med energiresurser: Tidligere var kulminer i Centralmassivet vigtige; vandkraft til elproduktion har været udnyttet i Alperne siden 1860 og langs Rhône siden 1934, og fire af Frankrigs nitten kernekraftværker er placeret langs Rhône.
Industrien er alsidig, præget af lokale iværksættertraditioner og for de fleste branchers vedkommende dynamisk. I tilbagegang er dog stålindustrien i Saint-Étienne, som var baseret på områdets nu lukkede kulminer, og tekstilindustrien i Lyon og i talrige byer i Centralmassivet. Blandt de vigtigste brancher er maskin- og metalvarefremstilling, bl.a. af biler, som især er lokaliseret i Lyon, og kemisk industri — alt fra petrokemisk til medicinalindustri — ligeledes i Lyon. Elektronisk og anden højteknologisk industri spiller en stor rolle i Grenoble og Annecy.
Flere landdistrikter domineres af avancerede lokale småvirksomheder, således finmekanik i området syd for Genève og plasticvarefremstilling i Oyonnax vest for Genève. Industrivirksomheder fungerer ofte i tæt samarbejde med lokale forskningsinstitutioner, det gælder bl.a. elektronikindustrien i Grenoble og kraftværkerne langs Rhône.
Den oprindelige småindustri omkring Centralmassivet er de fleste steder på retur, dog opretholdes den berømte fabrikation af knive i Thiers. Bildækfabrikken Michelin i Clermont-Ferrand er en af regionens dominerende virksomheder med udvidelser i 1960'erne i form af flere egnsudviklingsstøttede filialer i den nordvestlige del af regionen. Krisen i 1980'erne ramte områdets industri; især gik det hårdt ud over beskæftigelsen i Michelinfabrikkerne, der i løbet af 20 år blev nær halveret.
Servicesektoren er i kraftig vækst. Regionen står især stærkt på områder som engroshandel, erhvervsservice og finans i Lyon, med forskning og store universiteter i Lyon og Grenoble og med en omfattende turisme, især vintersport i Alperne, hvor flere vinter-OL har været afholdt. Hertil kommer en stigende sommerhus- og skisportsturisme i Centralmassivet, mens den turisme, der er tilknyttet kursteder som Vichy, er på retur.
Regionens trafikale infrastruktur er veludbygget omkring en rygrad i Saône-Rhône-dalen, der siden antikken har været en af Europas store trafikkorridorer som forbindelse mellem NV-Europa og Middelhavet. Clermont-Ferrand og Lyon har gode fly-, tog- og motorvejsforbindelser til Paris.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.