Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gravelines

Oprindelig forfatter ETN Seneste forfatter Redaktionen

Gravelines, Grevelingen, by i Nordfrankrig 20 km NØ for Calais; 11.600 indb. (2013). Byen er mest kendt for to store slag: den spanske sejr over franskmændene i 1558 og den franske sejr over spanierne i 1658, hvorved Gravelines kom ind under Frankrig. Byen har velbevarede fæstningsværker fra omkring 1700, anlagt af Vauban. I dag er Gravelines med sin kystbeliggenhed et mål for turisme.

Byen er i øvrigt hjemsted for Europas største kernekraftværk, hvis seks reaktorer hver har en kapacitet på 910 MW.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Trein Nielsen: Gravelines i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85585