Fos-sur-Mer, fransk havne- og industriområde 40 km NV for Marseille ved Golf de Fos. Etableringen af det 100 km2 store område indledtes i 1960'erne; det er en af Frankrigs største havne. Der losses især olie foruden jernmalm og kul, og i industriområdet er olieraffinering, petrokemisk produktion samt jern- og stålfremstilling vigtigst, men sidstnævnte er i stærk tilbagegang.