Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cambrai

Oprindelig forfatter A-MKK Seneste forfatter Redaktionen

Cambrai, by i Nordfrankrig ved Escaut (Schelde), ca. 38.800 indb. (2013). Cambrai, romernes Cameracum, var en af Galliens vigtigste byer og blev i 445 en del af Frankerriget, fra 926 en del af Det Tyske Rige.

Normannerne plyndrede byen 880. Fra 499 var Cambrai bispesæde, og byen fik kommunalforfatning i 1076. I 1300- og 1400-t. var byen genstand for strid mellem hertugen af Burgund og den franske krone; fra 1677 kom den til at høre under Frankrig.

Under 1. Verdenskrig var Cambrai besat af tyskerne. Den var et stærkt punkt på Hindenburglinjen og blev af den grund udsat for et voldsomt angreb 20.11.1917, hvorunder briterne for første gang indsatte tanks i større antal (476).

Annonce

Under 2. Verdenskrig var Cambrai besat af tyskerne 1940-44.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Marie Krog Kristensen: Cambrai i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53733