Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bonnieux

Oprindelig forfatter mansachs Seneste forfatter Redaktionen

Bonnieux, akvarel af Marina Mansachs Poulsen.

Bonnieux, akvarel af Marina Mansachs Poulsen.

Bonnieux, by i det sydøstlige Frankrig ca. 40 km SØ for Avignon. Kommunen Bonnieux ligger i Luberon i departementet Vaucluse og regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur; ca. 1400 indbyggere (2013).

Bonnieux hæver sig over dalen i 425 meters højde, og på toppen af bakkesiden ligger La Vieille Église (den gamle kirke), en romansk/gotisk kirke fra det 12. århundrede. For foden af Bonnieux ligger en nyere kirke, L’Église neuve dateret 1870 med vægmalerier af Kristus.

Udover kirkerne er der mange fine huse i Bonnieux, der kan datereres helt tilbage til 16. århundrede. Mange biskopper har beboet byen, da dette område tilhørte paverne i Avignon. Så tidligt som 972 var byen sikret med fæstningsværker.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marina Mansachs Poulsen: Bonnieux i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=249025