Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arles

Oprindelige forfattere GIll, ILKol, JLei og LEHe Seneste forfatter Redaktionen

Arles. Det romerske amfiteater benyttes i dag blandt andet til tyrefægtning.

Arles. Det romerske amfiteater benyttes i dag blandt andet til tyrefægtning.

Arles, by i Sydfrankrig 30 km syd for Avignon, 52.600 indb. (2013). Byen er grundlagt på en kalkklippe i Rhônedeltaet og ligger på den korteste vej mellem Provence og Languedoc.

Det moderne gadenet følger byplanen for den antikke by, Arelate. Fra romersk tid findes en bymur og et velbevaret amfiteater fra 1. årh. e.Kr., Les Arènes, med plads til ca. 25.000 tilskuere; det anvendes nu til tyrefægtninger. Endvidere et teater, hvor statuen Afrodite fra Arles (nu i Louvre) blev fundet, en kryptoporticus samt begravelsesområdet Les Alyscamps med senromerske og oldkristne sarkofager. Der findes også spor af et stort badeanlæg fra kejser Konstantins tid.

Mange fund fra byen opbevares i righoldige museer. Klosterkirken Saint-Trophime fra 1100-t. vidner med sin tempelgavlsportal og skulpturelle udsmykning om den klassiske påvirkning af den romanske kunst i Provence; klostergården fra 1100- og 1300-t. er ligeledes rigt skulptursmykket. I Arles boede van Gogh 1888-89 og malede her en række af sine bedste billeder. Årlig fotofestival siden 1970.

Annonce

Historie

Arles kan føre sin historie tilbage til førromersk tid, idet den muligvis blev grundlagt af fønikiere. Senere blev den en græsk koloni i tilknytning til Massalia (Marseille), og Cæsar gjorde byen til en romersk koloni. I de følgende århundreder blev den dels ærkebispesæde (indtil 1790, da Nationalforsamlingen omlagde de franske bispesæder), dels verdsligt centrum for hele Gallien og lejlighedsvis opholdssted for de romerske kejsere.

Efter Det Vestromerske Riges fald i 476 svandt Arles' betydning, indtil den i 900-t. blev hovedstad i det nyburgundiske rige Arelat og i de følgende århundreder blomstrede på ny som handels- og markedsby. Rivaliseringer mellem ærkebispen og verdslige stormænd muliggjorde, at Arles i begyndelsen af 1200-t. blev fristad, styret først af konsuler og efter 1220 af en podestà efter italiensk forbillede.

I 1239 sikrede ærkebispen og greven af Provence sig i fællesskab herredømmet over byen, og efter at Karl af Anjou i 1246 var blevet greve af Provence, mistede Arles i 1251 definitivt sin selvstændighed. Under Ludvig 11. indlemmedes byen sammen med Provence i Frankrig og har ikke siden haft nogen selvstændig politisk betydning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gerd Illeris, Inger-Lise Kolstrup, Johny Leisner, Lotte Emilie Hertz Büchert: Arles i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40246