Angers

Angers, fransk by 80 km NØ for Nantes; ca. 150.000 indb. (2013). Byen er administrationsby for departementet Maine-et-Loire. Angers ligger ved bredden af Maine, 7 km før floden løber ud i Loire, hvis brede dalbund tidligere var udsat for oversvømmelser og derfor ikke er bebygget.

Siden oldtiden har Angers været hovedby i den tætbefolkede egn Anjou. Byens hovederhverv er handel og serviceydelser til oplandet. Andre traditionelle næringsgrene er forarbejdning af landbrugsprodukter, deriblandt likøren Cointreau; i byens udkant gartnerier og brydning af skifer til bygningsmateriale. Byen er bispesæde med to universiteter fra henholdsvis 1875 og 1971.

Angers var i første halvdel af 1900-t. en noget stillestående by. Fra omkring 1960 er der imidlertid sket en industriel opblomstring med støtte af statslige egnsudviklingsmidler; bl.a. oprettede elektronikfirmaerne Thomson (tv-apparater) og Honeywell-Bull (computere) fabrikker i byen.

Ældste bydel ligger på en klippe på østbredden af Maine og er domineret af et borganlæg fra begyndelsen af 1200-t., omgivet af en mur med 17 tårne; på borgen ligger et lille slot, der rummer en af Europas betydeligste samlinger af billedtæpper, bl.a. Apokalypsen fra Angers. Domkirken er fra 1100-1200-t. og har samtidige glasmalerier, bispepalæet er opført i 1100-1500-t. Byens kunstmuseum er indrettet i en bygning fra 1700-t., billedhuggeren David d'Angers' værker rummes i en kirke fra 1200-t. I de ældre bydele er de lokale mørke skifre anvendt som bygningsmateriale, ikke mindst som beklædning på de stejle tage (den sorte by). Senere bydele er føjet til i alle retninger og på begge sider af floden.

I Angers er fundet et 400.000 år gammelt stenredskab. I romertiden var byen under navnet Iuliomagus hovedby i den galliske stamme andecaviernes område. Angers blev bispesæde i 300-t. og i middelalderen hovedsæde for grevskabet, senere hertugdømmet og provinsen Anjou. Talrige bygninger vidner om byens betydning i middelalderen. Et universitet blev grundlagt i 1364, men nedlagt under Den Franske Revolution. Siden 1875 har byen været hjemsted for et katolsk friuniversitet.