Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ungdomsoprøret

Oprindelig forfatter Grunb Seneste forfatter Redaktionen

ungdomsoprøret, antiautoritær og utopisk strømning og subkultur i USA og Vesteuropa ca. 1965-75. Økonomisk vækst i de vestlige samfund efter 1945 udvidede den enkeltes råderum, og de nye generationer ønskede mere personlig frihed og afskaffelse af familiær og patriarkalsk kontrol. Derudover begyndte et opgør med efterkrigstidens ideologier og politiske strukturer: De vestlige, kapitalistiske lande skulle nedbryde den kolde krigs politiske og sociale grænser og standse udbytningen af den tredje verden og naturen. Ungdomsoprøret havde rødder i beatnikkerne med vægt på antiborgerlighed, personlig frigørelse, livsnydelse, psykedeliske stoffer, antiforbrugerisme, antimilitarisme, verdensfred, musik og eksistentiel, ofte østligt inspireret filosofi.

I USA tog ungdomsoprøret først form i Borgerrettighedsbevægelsen mod racediskrimination i Sydstaterne, og i Europa var bevægelsen imod atomoprustning forløber for oprøret. Begge steder var folke- og protestsange populære udtryk.

Fra midt i 1960'erne opstod i USA og Europa en ungdomskultur omkring den elektriske rockmusik, hash, LSD, spraglet tøj, langt hår for mændene samt et kollektivt samliv uden for samfundets gængse normer og mål. Den nye musik spredte budskabet "Make love, not war", og hippierne i San Franciscos Haight-Ashbury-kvarter blev med deres frie, kollektive liv, anarkistiske politik og psykedeliske kunst forbilleder for en hel generation i den vestlige verden.

Annonce

Beatles' lp Sergeant Pepper markerede i sommeren 1967 højdepunktet for de glade "love-in"-dage. Herefter antog ungdomsoprøret en mere politisk karakter med stor vægt på protester mod Vietnamkrigen. Under Majrevolten i Frankrig i 1968 besatte studenter universiteterne under mottoet "Fantasien til magten". I København gjorde de psykologistuderende ligeså.

I efteråret 1968 forsamledes ungdomsoprørere fra hele USA i Chicago i anledning af Demokraternes partikonvent for at protestere mod Vietnamkrigen, hvilket førte til nærmest borgerkrigslignende tilstande.

I 1969 mødtes ca. 1/2 mio. unge til en musikfestival i Woodstock nord for New York, og i 1970 afholdtes Thylejren ved Frøstrup, hvor ca. 25.000 unge deltagere og 100.000 nysgerrige gæster nød nøgensolbadning, hash og fællesmøder. I september samme år holdt Verdensbanken møde i København, hvor politi og demonstranter tørnede sammen i voldsomme slagsmål.

Ungdomsoprøret skabte overalt sine egne fællesskaber, præget af storfamilier i kollektiver. I Amsterdam, Berlin og København bemægtigede slumstormere sig kondemnerede lejligheder og skabte hele bydele domineret af disse, og i landområder oprettede man produktionskollektiver på gamle gårde. Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn blev på den måde til fristaden Christiania i 1970. Efter 1970 opstod nye kvinde- og miljøbevægelser, mens den øvrige del af ungdomsoprøret efterhånden udartede til ufolkelig studentermarxisme.

Ungdomsoprøret var et kulturelt vendepunkt, som introducerede nye eller glemte kulturelle idéer såsom meditation, vegetarisme, folkemedicin, økologi, fri sex og en utopisk-kommunistisk levevis. Ungdomsoprøret nedbrød gamle autoritetsformer og skabte i sit kølvand mere personlig frihed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Grünbaum: ungdomsoprøret i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=490262