Robert Schuman, 29.6.1886-4.9.1963, fransk kristelig-demokratisk politiker. Schuman virkede før 1914 som tysk uddannet advokat i Lorraine. Fra 1919, dvs. efter Alsace-Lorraines indlemmelse i Frankrig, var han deputeret fra Moselle med speciale i finanspolitikken. Han deltog i Reynauds krigsregering i 1940, støttede Pétain efter Frankrigs fald, men brød med denne allerede i juli 1940 pga. samarbejdspolitikken. I september blev han fængslet af tyskerne, men det lykkedes ham at flygte i 1942. Efter krigen var Schuman medstifter af det kristelig-demokratiske parti Mouvement républicain populaire (MRP) og deputeret 1945-62. Han var finansminister under Bidault i 1946 og regeringsleder 1947-48. I denne periode stod han for en inflationsdæmpende politik og en hård kurs over for de store kommunistledede strejker. Som udenrigsminister 1948-53 arbejdede Schuman ihærdigt for fransk-tysk udsoning og europæisk integration. Sammen med Jean Monnet lancerede han den såkaldte Schumanplan for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, men planen for en integreret Europahær, som han udtænkte med René Pleven i 1950, blev aldrig ført ud i livet. Schuman, der var justitsminister 1955-56, fortsatte sit arbejde for Europa, bl.a. som formand for Europa-Parlamentet 1958-60. Han opfattes i dag som en af EU's vigtigste grundlæggere.