Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Raymond Barre

Oprindelige forfattere CLø og ETN Seneste forfatter Redaktionen

Raymond Barre, 12.4.1924-25.8.2007, fransk nationaløkonom og politiker. Barre blev ansat i centraladministrationen i 1958 og var bl.a. medlem af Europakommissionen 1967-73. I 1975 blev han minister for udenrigshandel i Jacques Chiracs regering, hvorefter han selv blev regeringschef og finansminister 1976-78. Han blev i 1978 valgt til Nationalforsamlingen, og han ledede endnu en regering 1978-81. Som deputeret var han herefter tilknyttet, men aldrig medlem af det borgerlige midterparti Union pour la démocratie française (UDF). Barre opstillede til præsidentvalget i 1988 og opnåede 16,5% af stemmerne. Fra 1995 til 2001 var han borgmester i Lyon. Efter nationalforsamlingsvalget i 2002, hvor han ikke genopstillede, trak han sig helt ud af politik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Løfting, Eva Trein Nielsen: Raymond Barre i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44299