Faktaboks

Raymond Aron
Født
14. marts 1905
Død
17. oktober 1983

Raymond Aron, 14.3.1905-17.10.1983, fransk sociolog, filosof, politisk kommentator og professor ved Sorbonne 1955-68 og Collège de France 1970-78. Aron redigerede avisen La France Libre i London 1940-44 og grundlagde i 1945 sammen med Jean-Paul Sartre kulturtidsskriftet Les Temps Modernes. Med inspiration fra bl.a. Husserl og Heidegger tog Aron senere afstand fra Sartres marxistiske eksistentialisme og søgte i stedet at udvikle en eksistentialisme ud fra et liberalt grundsyn.

Raymond Aron blev en af efterkrigstidens mest indflydelsesrige franske politiske tænkere og især kendt for sine analyser af det moderne industrisamfund og af den internationale politiks problemer. Han var tilhænger af Frankrigs tilbagetrækning fra Algeriet og kritiserede bl.a. de Gaulle stærkt. Under studenteroprøret i maj 1968 tog han kraftigt afstand fra studenternes protester. Han skrev 1947-77 i det konservative dagblad Le Figaro og 1977-83 i ugemagasinet L'Express.

Blandt Arons vigtigste værker er Introduction à la philosophie de l'histoire (1938), Paix et guerre entre les nations (1962) og Penser la guerre, Clausewitz (1976).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig