Pierre Mauroy, 5.7.1928-7.6.2013, fransk politiker. Mauroy var leder af socialistpartiet SFIO's ungdomsorganisation 1950-58, kom i 1963 ind i partiledelsen og blev i 1966 vicegeneralsekretær; var borgmester i Lille 1973-2001. Mauroy var i 1971 med til at sikre François Mitterrands overtagelse af ledelsen i det nydannede socialistparti Parti socialiste, PS. Efter venstrefløjens valgsejr i 1981 var han premierminister 1981-84, og 1988-92 var han socialistpartiets førstesekretær. Mauroy var 1992-99 leder af Socialistisk Internationale (se internationaler), og han var 1992-2011 senator.
Pierre Mauroy
Faktaboks
Pierre Mauroy
- Født
- 5. juli 1928
- Død
- 7. juni 2013
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.